Vær den du er

"Vær den du er"

Den svenske teolog og forfatter Margareta Melin har bl.a. skrevet bogen “Vær den du er”. Det er en bog jeg har lært at kende for nyligt og som har gjort stort indtryk på mig. Margareta Melin formår på en meget enkel og ligefrem måde, at udtrykke noget af det jeg tror på, er essentielt og vigtigt for at kunne “være sig selv” – i medgang og modgang. En letlæst bog jeg på det varmetse kan anbefale alle, der interesserer sig for omgivelserne, relationer og ikke mindst sig selv.

Udvalgte uddrag fra bogen:

Hvis jeg ikke vil det, jeg gør,
da er det ikke mig, det gør det.
Når jeg gør det gode, jeg vil,
når jeg vil det, jeg gør,
da er jeg ét med mig selv,
da er jeg hel,
da er jeg fri,
da er jeg JEG.

Der er ingen modsætning mellem det at tænke på sit eget bedste og på andres. Den, som tager imod meget, har meget at give.

Den, der er lydhør og fuld af respekt overfor sit eget indre, kan også være det overfor andre. Kun det jeg gør “indefra” af fri vilje, er meningsfyldt, er godt – er kærlighed.

2 kommentarer to “Vær den du er”

  1. Tommy Says:

    Hej Lars,
    det er især Melins kobling mellem at gøre det man vil, og at ville det man gør, jeg finder genialt. Jeg hører en tale om at det ikke bare er viljen der så at sige skal slippes løs i vort indre og styre vores valg og vej. Jeg tror ikke på at viljen alene kan levere meningen. Der er som hun siger også ‘et gode’ derude som jeg på en eller anden måde må forsøge at bringe i overensstemmelse med min indre vilje.
    Du har så meget ret i, at der ikke er nogen modsætning mellem disse to. Det er ikke et enten/eller – men et både/og.
    🙂

  2. Anne Kühnell Says:

    Hej Lars,
    Tak fordi du refererede denne bog! Du bragte mig tilbage til min ungdom, hvor jeg i min poesibog (en sådan havde alle piger i 50’erne)! hvor det eneste skrevne, som jeg husker på, er: “Hvad du er vær fuldt og helt – ikke stykkevist og delt”.
    Alle kloge ord og sandheder har det med at gentage sig! Samtidig tænker jeg: ” så fat det dog kvinde” !! (til mig selv).
    kærlig hilsen Anne

Skriv en kommentar