Når man lever et liv omgivet af mange mennesker og relationer, vil man i ny og næ - helt naturligt – slå sig på noget af den adfærd man møder hos andre menneske. I den sammenhæng vil jeg referere et udsagn af Edvard Borby. Han siger,
… at det vi er tilbøjelige til at tolke som mangel på evne eller god vilje, det er ofte et udtryk for en grundlæggende anderledeshed som vi umiddelbart ikke forstår!
I arbejdet med mennesker og relationer, oplever jeg ofte, at ovenstående udsagn netop er det, der er årsagen til, at vi mennesker så tit misforstår hinanden og hinandens gode hensigter. Hvis vi oftere – inden vi om andre tænker “fjols” – husker at få spurgt os selv: “hvad mon det er modparten har forstået, som jeg endnu ikke har forstået?” Så tror jeg på, at vi i højere grad vil lykkes med at afklare og forstå det spændingsfelt der opstår, inden vi “dømmer” og vurderer modpartens udsagn/adfærd. Jeg tror også på, at mange relationer bliver meget mere værdifulde når man tilgår forskelligheder på den måde!
28. april 2009 kl. 08:42 |
Hej lars
Ja vi læser og forstår alle forskelig så du har ret det har vi jo set.
tænker gerne på dette digt når det sker.
Pas på Jeres tanker For tanker bliver til ord
Pas på Jeres ord For ord bliver til handlinger
Pas på Jeres handlinger
For handlinger bliver til vaner Pas på Jeres vaner
For vaner danner jeres karakter
Pas på Jeres karakter
For jeres karakter bliver Jeres egen skæbne
Jørgen Rosenlund
30. april 2009 kl. 22:47 |
- men Lars, da vor tanke er hurtigere end vore ord, lad det så være anerkendt at vi tænker “fjols”. Essensen og latteren buldrer vel frem, der hvor vi opdager at hvor vi i første omgang troede det var “hin anden” der var fjolset, viser det sig at ud af disen træder vi selv som det største…eller hvor’n?
C u
30. april 2009 kl. 23:00 |
… at tanken er hurtigere end vore ord, det medgiver jeg gerne. Og så længe “fjolset” kun forbliver en tanke, så anerkender jeg gerne det – det er jo den oplevede virklighed – og den må vi forholde os til!
Det er jo, når jeg giver mig tid til oprigtig at forsøge at forstå, hvad den anden forstår, at jeg bliver i stand til at værdsætte et synspunkt, der er anerledes end mit eget. Og det er dér værdien i at fokusere på hensigten og ikke kun handlingen/adfæren bliver synlig.
Lars