Et citat jeg ynder at hengive mig til, er det den amerikanske psykolog Irvin Yalom fra Stanford University så klogt har sagt:
“at hver gang du træffer en beslutning for et andet menneske, tager dette menneske ikke ansvar for beslutningen, da det ikke har nogen andel i det valg, der er truffet“.
Det er min overbevisning, at hvis man vil have et andet menneke til at gøre noget anderledes, er en forudsætning for at det kan lykkes, at det andet menneske oprigtigt ønsker at denne forandring skal ske! Du kan ikke træffe beslutninger på vegne af andre mennesker – du må nødvendigvis involvere dem og så et kim til denne forandring.
I praksis - siger min tro og erfaring mig – at uanset hvilken rolle eller relation du er i (barn/forælder – ægtefælle/ægtefælle – leder/medarbejder) så gælder denne “grundregel”.
Jeg hører meget gerne din kommentar …
