[Exif: F9 - 1/200 sec - 35 mm - ISO100 - EV +0.3 - Kamera @100]
I min søgen efter at finde min “fotostil”, har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele af billedet er i bevægelse eller på anden måde signalerer “bevægelse” …
Læse hele artiklen her: http://www.larsthomsen.dk/skab_liv_i_dine_billeder.pdf
[Exif: F8 - 1/500 sec - 50 mm - ISO100 - EV 0.0]
Når et træ vokser – år efter år – sætter tiden og omgivelserne sine spor. Træets robusthed, dets evne til at overleve og dets kraft til at klare sig selv i et langt liv, afhænger i høj grad af de omgivelser det er opvokset i. Mængden af næring i den jord træet er opvokset i, er afgørende for træets robusthed og evne til at klare sig i naturens barske omgivelser!
Et træ der ikke får næring nok, udvikler længere rødder og søger sin næring andre steder, end i den nærmeste jord. Træet kommer måske til at se anderledes ud i forhold til andre træer, men er trods alt et ganske almindeligt træ, der påvirker kulstoffets og iltens kredsløb i det biokemiske kredsløb, som ethvert andet træ gør.
På samme måde er det med os mennesker. Arv og miljø (omgivelserne) sætter sine spor i vores personlighed. Mængden af anerkendelse, tryghed og kærlighed (næring) vi har fået i vores opvækst, har stor indflydelse på, hvordan vi opnår robusthed og styrke til at leve et liv fuld af glæder og ufordringer.
Et menneske der gennem livet ikke har fået anerkendelse, tryghed og kærlighed nok, søger disse behov dækket på anden vis. Det kan f.eks. ses i form af en anden adfærd end den ”jeg” synes er hensigtsmæssig. Denne adfærd kan dog, i den andens perspektiv, være særdeles hensigtsmæssigt!
En overvejelse jeg forsøger at gøre mig når jeg møder adfærd som er anderledes end min egen er, hvad mon er den andens gode hensigt – det vil jeg prøve at forstå – tænk hvor mangfoldigt et livssyn man kan give sig selv, ved at prøve at forstå den andens gode hensigt
Når man lever et liv omgivet af mange mennesker og relationer, vil man i ny og næ - helt naturligt – slå sig på noget af den adfærd man møder hos andre menneske. I den sammenhæng vil jeg referere et udsagn af Edvard Borby. Han siger,
… at det vi er tilbøjelige til at tolke som mangel på evne eller god vilje, det er ofte et udtryk for en grundlæggende anderledeshed som vi umiddelbart ikke forstår!
I arbejdet med mennesker og relationer, oplever jeg ofte, at ovenstående udsagn netop er det, der er årsagen til, at vi mennesker så tit misforstår hinanden og hinandens gode hensigter. Hvis vi oftere – inden vi om andre tænker “fjols” – husker at få spurgt os selv: “hvad mon det er modparten har forstået, som jeg endnu ikke har forstået?” Så tror jeg på, at vi i højere grad vil lykkes med at afklare og forstå det spændingsfelt der opstår, inden vi “dømmer” og vurderer modpartens udsagn/adfærd. Jeg tror også på, at mange relationer bliver meget mere værdifulde når man tilgår forskelligheder på den måde!
Den danske sommer når den ligner sig selv allermest
Jeg holder rigtig meget af dette billede. Det er den danske sommer når den er allerbedst. Bag den grønne hæk anes lige et strejf af det mørkeblå hav. Det minder mig om de mange somre jeg har tilbragt ved Lillebælt, badende, sejlende og legende – skønne oplevelser at tænke tilbage på.
Vandet og havet drager mig – at sidde ved vandet og betragte vidderne og det uendelige – det giver rigtig god anledning til eftertænksomhed og reflektion!
[Exif: F5 - 1/1250 sec - 50 mm - ISO100 - EV 0.0]
Den svenske teolog og forfatter Margareta Melin har bl.a. skrevet bogen “Vær den du er”. Det er en bog jeg har lært at kende for nyligt og som har gjort stort indtryk på mig. Margareta Melin formår på en meget enkel og ligefrem måde, at udtrykke noget af det jeg tror på, er essentielt og vigtigt for at kunne “være sig selv” – i medgang og modgang. En letlæst bog jeg på det varmetse kan anbefale alle, der interesserer sig for omgivelserne, relationer og ikke mindst sig selv.
Udvalgte uddrag fra bogen:
Hvis jeg ikke vil det, jeg gør,
da er det ikke mig, det gør det.
Når jeg gør det gode, jeg vil,
når jeg vil det, jeg gør,
da er jeg ét med mig selv,
da er jeg hel,
da er jeg fri,
da er jeg JEG.
Der er ingen modsætning mellem det at tænke på sit eget bedste og på andres. Den, som tager imod meget, har meget at give.
Den, der er lydhør og fuld af respekt overfor sit eget indre, kan også være det overfor andre. Kun det jeg gør “indefra” af fri vilje, er meningsfyldt, er godt – er kærlighed.
Et citat jeg ynder at hengive mig til, er det den amerikanske psykolog Irvin Yalom fra Stanford University så klogt har sagt:
“at hver gang du træffer en beslutning for et andet menneske, tager dette menneske ikke ansvar for beslutningen, da det ikke har nogen andel i det valg, der er truffet“.
Det er min overbevisning, at hvis man vil have et andet menneke til at gøre noget anderledes, er en forudsætning for at det kan lykkes, at det andet menneske oprigtigt ønsker at denne forandring skal ske! Du kan ikke træffe beslutninger på vegne af andre mennesker – du må nødvendigvis involvere dem og så et kim til denne forandring.
I praksis - siger min tro og erfaring mig – at uanset hvilken rolle eller relation du er i (barn/forælder – ægtefælle/ægtefælle – leder/medarbejder) så gælder denne “grundregel”.
Jeg hører meget gerne din kommentar …
Længe leve Gore-Tex!
Fra en gåtur ved vandet efter nogle lange kursusdage. Håndholdt med forholdsvis lang lukketid. Mit første forsøg med “udflydende” vand. Synes at effekten blev OK. Det er en sjov teknik jeg har set andre eksperimentere med – noget jeg vil lege videre med.
[Exif: F5 - 1/20 sec - 45 mm - ISO100 - EV -0.3]
Dystert vejr
Et billede fra samme strandtur hvor jeg forsøgte at fange den meget dystre stemning der var den eftermiddag. Det er i øvrigt fra samme tur header-billedet stammer fra.
[Exif: F5.6 - 1/100 sec - 17 mm - ISO100 - EV 0.0]
Nordstranden
Et blik mod syd fra Nordstranden ved Strandby – et billede jeg holder meget af på grund at dets farver og snævre dybdeskarphed.
Hjælpekunstens hemmelighed – af Søren Kierkegaard
At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe på at finde ham dér, hvor han er, og begynde dér. Dette er Hemmeligheden i l Hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er selv en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden istedetfor at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse
Bølgeskvulp og et flot vand!
Jeg holder af at gå ved vandet og fundere over livet og dets mange forunderligheder.
Jeg tog dette billede en formiddag hvor jeg gik ved Moesgaard Strand og tænkte på hvilke gaver og udfordringer mit arbejdsliv giver anledning til!
